Velkommen til Grand Hjemmebio!

Grand Teatret udvider paletten og tilbyder nu også ’udbringning’ af film til din egen skærm.

På Grand Hjemmebio kan du fange nogle af de gode titler, du ikke nåede at se i biografen. Eller gense de bedste. Udbuddet er – som i biografen – nøje udvalgt efter, hvad vi synes, er det absolut bedste på filmfronten.

Vi tilbyder adgang til et filmkatalog med vokseværk. Vi vil løbende føje nye og spændende film til siden – med ambitionen om at blive dit foretrukne tilflugtssted, når du skal belønne dig selv med en filmoplevelse ud over det sædvanlige.

Der er flydt meget vand i åen siden Grand Teatret åbnede anden juledag 1913. Med over 100 års erfaring med kvalitetsfilm mener vi at ligge inde med nok viden og filmkærlighed til også at favne filmkigningen derhjemme.

Så derfor: Stort velkommen til Grand Hjemmebio! Du kan (helt gratis) oprette dig som bruger her.

Kim Foss, Direktør
 
 

Svar på vores filmquiz fra Weekendavisen

Spørgsmål 1
Sammen med Titanic og All About Eve, har La La Land rekorden for flest Oscarnomineringer. Men hvor mange nomineringer fik den?

Svar
14 nomineringer. La La Land og All About Eve vandt 6 Oscars, mens Titanic vandt 11 stk.

Spørgsmål 2
Michael Haneke har vundet De Gyldne Palmer i Cannes to gange. Men hvilken film vandt han senest for?

Svar
Amour

Spørgsmål 3
Ari Aster slog igennem med gyserfilmen Hereditary. Men hvad hedder hans anden gyser, der fik premiere i 2019?

Svar
Midsommar