FAQ

    Kan jeg bruge Chromecast eller Apple TV til Grand Hjemmebio?
    Ja, både Chromecast og Apple TV kan anvendes på Grand hjemmebio. Hvis du er i tvivl om, hvordan du bruger en Chromecast på Grand Hjemmebio, kan du se en hjælpevideo HER Hvis du er i tvivl om, hvordan du bruger Apple TV på Grand Hjemmebio, kan du se en hjælpevideo HER Hvis du ønsker at se film på mobiltelefon eller tablet/iPad kan du downloade vores app 'Grand Hjemmebio', hvorfra du kan bruge Chromecast og Apple TV. Bemærk at det lige nu ikke er muligt at bruge Chromecast fra iPhone eller iPad. Vi arbejder dog på dette.
    Jeg har problemer med at se filmen gennem app'en. Hvad kan jeg gøre?
    Vi opdaterer ofte vores app for at holde den optimeret. Hvis du oplever problemer med den, vil vi foreslå at du sletter app'en og downloader den igen. Dette burde afhjælpe de fleste problemer.
    Jeg prøver at forbinde til Chromecast fra min computer, men der kommer ikke noget Chromecast-ikon frem når jeg afspiller filmen. Hvad gør jeg?
    Hvis Chromecast-ikonet ikke kommer frem, kan du stadig forbinde til Chromecast gennem Google Chrome browseren. Du gør dette ved at trykke på de tre prikker i øverste højre hjørne af browseren. Herefter kommer en menu frem hvor et af menupunkterne hedder "Cast". Når du trykker på dette kan du forbinde til Chromecast.
    Hvorfor kan jeg ikke leje film på app'en?
    Grundet tekniske restriktioner kan vi desværre ikke tilbyde at leje film gennem app'en. Film skal lejes gennem browseren, hvorefter de vil optræde under 'mine film' i app'en.
    Kan jeg se filmen på mit Smart-TV?
    Desværre er Grand Hjemmebio ikke tilgængelig vi Smart-TV browser. Vil man have filmene op på sit TV kan dette ske via Google Chromecast eller Apple TV.
    Hvorfor virker Grand Hjemmebio ikke, når jeg bruger Internet Explorer?
    Fordi Grand Hjemmebio ikke understøttes af Internet Explorer. I stedet for Internet Explorer skal du bruge en af følgende internetbrowsere: Google Chrome, Safari, Mozilla Firefox. Vi anbefaler at bruge Google Chrome.
    Jeg kan ikke afspille den film, jeg lige har lejet?
    Hvis du har problemer med at afspille den film, du netop har lejet, kan det skyldes cookies på din computer. Du kan derfor prøve at slette disse og så genindlæse din browser og afspille filmen igen. Hvis du skal bruge hjælp til at slette cookies, kan du læse mere her: http://minecookies.org/cookiehandtering
    Skal jeg oprette en brugerprofil for at se film?
    Ja, det er nødvendigt at oprette en brugerprofil på Grand Hjemmebio for at se film. Se en hjælpevideo HER
    Hvordan opretter jeg en bruger på Grand Hjemmebio?
    Du opretter en bruger ved at klikke på ”log ind” i højre hjørne. Du trykker derefter på ”opret bruger” og følger retningslinjerne herfra. Se en hjælpevideo HER
    Skal jeg have et abonnement på Grand Hjemmebio?
    Nej, på Grand Hjemmebio forpligter du dig ikke til et abonnement. Her betaler du kun for de film, du ser.
    Hvordan finder jeg film på Grand Hjemmebio?
    Der er forskellige måder, du kan finde film på Grand Hjemmebio. Hvis du på forhånd ved, hvad du gerne vil se, kan du bruge søgefeltet øverst i højre hjørne til at søge efter film. Skulle du være interesseret i at se, hvad vi kan tilbyde, kan du kigge vores playlister igennem, som du finder på vores forside.
    Hvordan ser jeg film på Grand Hjemmebio?
    Når du har fundet en film, du vil se, skal du klikke på filmens titel. Du kommer nu ind på filmens egen side. På denne side klikker du på knappen ”Lej filmen”, hvorefter du ledes videre til en betalingsside, hvor du skal indtaste dine log-in og betalingsoplysninger. Herefter modtager du en kvittering på din e-mail, og du kan nu se filmen. Se en hjælpevideo HER Bemærk at hvis du vil se film fra en mobiltelefon eller tablet/iPad skal du downloade vores app, der hedder Grand Hjemmebio og findes der hvor du normalt downloader apps. Bemærk også at det lige nu ikke er muligt at bruge Chromecast gennem app til iPad eller iPhone. Chromecast fungerer kun gennem Android app'en, men der arbejdes på at få den mulighed på app'en til iPhone og iPad også.
    Hvordan benytter jeg en rabatkode?
    Rabatkoden skal indtastes i feltet "Mine rabatkoder" i menuen i højre hjørne. Se en hjælpevideo HER
    Hvor lang tid er mine lejede film tilgængelige?
    Fra det øjeblik du har lejet en film på Grand Hjemmebio, vil den være tilgængelig i 48 timer.
    Hvordan vælger jeg undertekster til og fra?
    Du kan ændre i undertekstindstillingerne ved at klikke på ”Subtitles” ikonet nederst i højre hjørne i videoafspilleren. Subtitles-ikonet sidder til venstre for tandhjulet.
    Kan jeg se film på Grand Hjemmebio, hvis jeg er uden for Danmarks grænser?
    Nej, Grand Hjemmebios filmudvalg er ikke tilgængeligt uden for Danmarks grænser.
    Hvem er dSpree?
    Grand Hjemmebio har indgået et samarbejde med DVNor, der har udviklet dSpree, som er den multimedieplatform, Grand Hjemmebio er bygget op omkring.
    Mit spørgsmål er ikke besvaret ovenfor. Hvad gør jeg så?
    Du kan kontakte vores kundeservice på grand@levelk.dk eller telefon 53556196 Bemærk at telefonerne er åbne på hverdage kl. 9-16